Bogen om den kolde krig er læst færdig. Bogen var ganske glimrende, men allerede fra starten i bogen blev der givet udtryk for at Sovjetunionen var en dødssejler. Det var det også, men det vidste man jo ikke i samtiden. Den store helt i bogen var Reagan. Ifølge bogen var han den eneste som virkelig ønskede den kolde krig skulle slutte, selvfølgelig med USA som vinder. Mange af de andre præsidenter i USA ønskede bare status quo, at Sovjetunionen var her for at blive.
Heldigvis viste historien, at samfund som ikke er baseret på frihed vil bryde sammen, før eller siden.
Den kolde krig er blevet ekstra interessant efter mine rejser til Berlin, hvor den kolde krig har sat sine spor i byen. Jeg kan da også huske, at pedellen på min skole kom løbende ind i skolens sløjdlokale og fortalte, at Brezjnev var død, jeg lavede en opgave om SDI i skolen og alle atommissilerne som jeg hele tiden frygtede blev skudt af. Og alle tv-programmerne om hvad man skulle gøre i tilfælde af atomkrig, og om alle konsekvenserne. Ja, det var en frygtsom tid.
Nu er tiden angstfuld – vi ved ikke helt, hvem vi skal være bange for. Det kan være naboen eller en arabisk bandit.
