Hjemme igen fra Berlin. Måske var der så fredeligt i Berlin fordi alle de autonome tyskere var i Danmark for at slås?
Berlin er nu altid en oplevelse værd. Denne gang fik jeg set en del omkring muren, eller den tidligere mur. Jeg var ikke klar over, at der er blevet lagt brosten på den strækning, hvor muren stod. Som historielærer er det altid fantastisk når historien bliver levende. Jeg havde i hvert fald en oplevelse, hvor jeg følte nærværet af historien. Historien starter i Danmark.
Forleden da jeg havde historie i min 7. klasse fortæller nogle elever om Berlin-muren. De fortæller blandt andet om en ung mand, ved navn Peter Fechter, som under et flugtforsøg i 1962 blev ramt af skud fra de østtyske grænsevagter, og blev efterladt blødende ved muren i Berlin. De viste et billede af den unge mand, som ingen desværre hjalp. “Helft mir doch” var ordene imens blodet og livet langsomt forlod hans krop.
Derfor var det særligt at stå i gaden, hvor dette drama fandt sted. Hvor man se muren tidligere forløb, og pludselig står der en mindeplade for Peter Fechter. Det så ligeledes ud til, at der var gjort plads man kunne se, hvor han lå.
Pludselig finder man ud af, at der virkelig var nogen der ville deres frihed. At de var villige til at risikere deres liv for friheden. Det var der sikkert ikke mange danskere, der ville i dag. Heller ikke mig, desværre. Jeg bliver altid meget påvirket af, at være på det historiske sted. Jeg bliver i hvert fald forbundet med historien. Jeg ved i hvert fald nu, så vil jeg aldrig glemme historien om Peter Fechter.
